Ny-stabilitetstræning – Om reflektorisk stabilitet.
Stabilitet er fundamentet for styrke og balance
Vi kender til stabilitet fra f.eks. mekanikken. Vipper en stol er den ustabil. Hvis akslen i et cykelhjul er løs, bliver hjulet ustabilt og slingrende. Stabilitet er fundamentet for styrke og balance.
De stabiliserende muskler stabiliserer ledfladerne iforhold til hinanden
Vi har stabiliserende muskler omkring alle vores led. Inderst inde tæt omkring kroppens led, finder vi dem. De fungerer lidt ligesom små elastiske bånd, som holder ledfladerne/knogleenderne stabile i forhold til hinanden.
Leddene skal holdes stabile samtidig med at vi bevæger os
De stabiliserende muskler foretager, et reflektorisk, fintfølende og kompliceret stykke arbejde. Ved den mindste bevægelse aktiveres de. Leddene skal holdes stabile samtidig med, at vi bevæger dem. I mekanikken kan vi sammenligne med samlingerne i f.eks. et cykelhjul eller i en saks. Er samlingerne spændt for fast, bliver der modstand. Er samlingerne derimod for løse, bliver der ustabilitet.
De stabiliserende muskler aktiveres lige før selve bevægelsen
De velfungerende stabiliserende muskler er hele tiden parate. Mest fantastisk er det, at et splitsekund, før vi udfører en bevægelse, er de allerede igang med at spændes- det kaldes en feedforward spænding.
De stabiliserende muskler aktiveres via sanserne
De aktiveres via informationer fra vores sanser (øjnene, balancesansen samt stillings -og bevægesanserne). De stabiliserende muskler kan ifølge fysiologibøgerne ikke spændes bevidst.
Øjnene sender informationer til de stabiliserende muskler
At dine øjne sender informationer til de stabiliserende muskler, kan denne lille historie give en fornemmelse af. Forestil dig at du kører i bil og bilen foran dig pludselig bremser. Dine øjne ser, at bilen foran dig bremser. Dette får dig til at træde hårdt på bremsen. Dine stabiliserende muskler reagerer reflektorisk- helt af sig selv spændes hele kroppens stabiliserende muskler. Herved bremses kroppens og hovedets bevægelse fremover.
Passager har større risiko for piskesmæld/whiplash
Havde du derimod været passager og kigget til siden, havde dine øjne ikke informeret dine stabiliserende muskler. Herved spændes de ikke og hovedets bevægelse fremover bremses ikke tilstrækkeligt. Nakkemusklerne kan herved blive strakt for meget med risiko for, at få piskesmæld til følge.
De stabiliserende muskler kan ikke spændes bevidst.
I fagbøgerne står, at når vi er i bevægelse kan de stabiliserende muskler ikke spændes bevidst. Gør vi det alligevel – f.eks. ved at spænde i maven og bækkenbunde lige før en øvelse – stivner vi i vores bevægelser samt hæmmer og svækker kroppens naturlige stabiliserende reflekser.
Smerter hæmmer den reflektorisk stabilitet
Hvis kroppen er velfungerende, stabiliseres vores led helt af sig selv – altså reflektorisk. Har vi derimod smerter efter f.eks. fald, uheld, for tunge løft eller stress, hæmmes de stabiliserende reflekser. Enkelte eller flere af de indre stabiliserende muskler bliver herved inaktive.
De dybe mavemuskler skal genaktiveres.
– Dvs. at de dybe mavemuskler, bækkenbunden samt det/de skadede led skal genfinde sine evner, til reflektorisk at stabiliserer kroppen. – både til træning og i hverdagen.
At genaktiverer de stabiliserende reflekser
Når reflekserne til de stabiliserende muskler skal genaktiveres, er det vigtigt, at øvelserne tilpasses de enkeltes musklers styrke. Derfor udføres øvelserne langsomt og at belastning tilpasses de enkelte muskler. Er øvelserne for hårde eller hurtige, hæmmes reflekserne til de stabiliserende muskler. Du risikerer herved at få øgede smerter.
Kropsholdningen er vigtig
Kropsholdningen både i den stående, siddende og liggende stilling, er vigtig for den reflektoriske stabilitet. Svajer eller runder du bare en smule for meget, svækkes de stabiliserende reflekser.
Holdet Ny-stabilitetstræning (Hos FOF Århus kaldes holdet stabiliserende kropstræning) aktivere og styrker reflekserne til kroppens stabiliserende led
Med stabiliserende kropstræning trænes dine mave- og bækkenbundmuskler og hele kroppens led, så de reflektorisk spændes med lige præcis den spænding, der skal til, når du f.eks. løber, hopper, løfter. Tilmeld